Kundeservice

+45 3841 0389

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00

3 overvejelser før leje af festtelt

Overvejelser der kan hjælpe lige netop dig, til at få den rette telt løsning.

07. august 2014
3 overvejelser før leje af festtelt

1. Dato og vejret på dagen

Alt efter størrelsen på arrangementet, kan det være en udfordring at finde en dato der passer alle deltagere. Udover at finde en dato der passer alle deltager, skal der tages højde for vejret på denne dag. Dette kan være svært da det danske vejr er svingende.

At holde fest i et telt om vinteren behøves ikke at være en kold fornøjelse. I mange tilfælde kan der sættes varmeblæsere ind for at holde gæsterne varme. Om sommeren kan teltet modsat vis blive for varmt og i dette tilfælde vil det være en mulighed at tage en side af teltet, så der kan blive luftet igennem. Har man ikke forstand på opsætning af telte, kan udlejeren hjælpe med at få siderne af teltet, når teltet opsættes.

Ved at være klar over vejrsituationen på dagen, kan der også tages højde for om der skal et stabilt underlag i teltet i tilfælde af regn eller om buffeten skal over i et køligt område af teltet ved høj solskin.

2. Hvor stort skal teltet være?

Dette er altid et spørgsmål der kommer i forbindelse med teltudlejning. Har man ikke selv den store viden indenfor festtelte, er dette altid noget udlejeren kan hjælpe med.

Det er vigtigt at du som lejer, har gjort dig overvejelser om hvad der skal være i teltet, udover dine gæster. Dette kunne blandt andet være et live band, en buffet eller et stort gavebord. Når du tager højde for alle disse ting, undgår du også at teltet bliver for småt og luften i teltet ikke bliver for tung.

I sammenhæng med teltets størrelse, skal der også overvejes om hvilket underlag man vil have. Dette kan eventuelt være plast gulv, trægulv eller blot beholde græsset som underlag. Når man gør sig disse overvejelser kan det være en god idé, at have gæsternes fodtøj med i tankerne. Er det et bryllup med høje hæle og pudsede sko vil et mudret græsunderlag ikke være drømmen. Er det derimod en sommerfest der er mere casual, kan det naturlige underlag give en god stemning.  

3. Inventar i teltet

Når der er taget stilling til selve teltet, skal der tænkes over det indvendige i teltet, hvilket blandt andet kan være:

  • Stole og borde

  • Service (bestik og tallerkener)

  • Musik

  • Buffet

  • Gavebord

  • Køleskab til drikkevare

Teltudlejere har mange gange disse ting til leje og har derfor mulighed for at give dig en komplet løsning der både indeholder telt og hvad du eventuelt kunne tænke dig for at gøre din fest god.

Dette er også noget der skal overvejes hånd i hånd med størrelsen på teltet.